Der er en stemme i mit indre
en længslernes åndedrag
om tiden før jeg stod
i livets levende form
Hvorhen søger jeg
efter ro og for at forstå
uden at favne
det mørkeste kul?
Jeg retter mig mod jorden
og himlens lyseblå
og finder stilhedens horisonter
en tanke finder hjem
Med gyldne strøg i kornets bølge
og et svævende Valhal
når uro frem til fred
i naturens væld af taktil
Kystens varme sandkant
Møder bølgens brusen
Horisontens sjæl vækkes.
Havets dybblå farve
Forstærker himlens scenografi
Inden aftenens tæppefald
Som gyldent rav.
Naturens hukommelse
Længes for evigt.
Favner et indre.
Spirer fred.
Finder ro.